Grundlagt i 1974
EgKris Smedie og VVS blev grundlagt i 1974 af mine forældre Agnete og Egon Kristensen. God service og høj kvalitet har altid været nøgleordene i virksomheden. I de første mange år var smede arbejde, reparation af landbrugsmaskiner for de mange små lokale landbrug en stor del af det arbejde som blev udført. Der blev også udviklet en af landes første selvkørende vandingsmaskiner (Vandbassen) som blev solgt i hele landet. VVS-arbejde i Billund, Vejen og Vorbasse for de mange lokale kunder var også en del af arbejdet.
Som tiden er gået, er det hovedsageligt vvs-arbejde for private, landbrug, industri og kommuner som er de primære opgaver i firmaet. I 2005 overtog jeg, Frank Kristensen firmaet efter mine forældre og arbejder stadig ud fra de samme gode principper om høj service og kvalitet.